Foregangsland
8. udbudsrunde er i modstrid med ambitionen om Danmark som foregangsland på klimaområdet. Den danske beslutning om potentiel ny efterforskning og nye investeringer skal sættes ind i denne globale ramme. Gennemførelsen af 8. udbudsrunde kan forsvares fra et klimaperspektiv med, at der trods alt er klimaforsvarligt rum for nye olieinvesteringer i forhold til at nå 1,5 gradersmålet i Parisaftalen. Men omvendt er dette rum snævert, og nogle lande er nødt til at investere mindre end planlagt, for at klimaforandringerne kan begrænses. Derfor kan Danmark bidrage til den globale klimakamp ved at aflyse 8. og efterfølgende udbudsrunder.
Offentlige finanser
Den absolutte omkostning for staten ved aflysning af 8. udbudsrunde synes overkommelig. Samlet vurderer regeringen, at staten vil få indtægter fra Nordsøen i perioden fra 2020 til 2050 på 85 mia. kr. i et lavt olieprisscenarie og 151 mia. kr. i et højt olieprisscenarie (Kilde: Skatteministeriet). Heraf skønner Klimarådet, at en gennemsnitlig årlig omkostning over en 20-årig periode på henholdsvis ca. 0,8 og ca. 1,75 mia. kr. kan henføres til 8. og senere udbudsrunder. Klimarådet vurderer ikke, at et sådan indtægtstab er uoverstigeligt for den danske statskasse.
Kulstoflækage
Den globale reduktionseffekt afhænger i høj grad af kulstoflækagen, som er usikker. Klimarådets vurderer i analysen, at kulstoflækagen ligger mellem 0,65 og 0,95. Det betyder, at hvis Danmark begrænser produktionen, så vi umiddelbart reducerer udledningen med 100 ton CO2, vil øget produktion i udlandet udlede mellem 65 og 95 ton CO2. Dermed bliver nettoreduktionen af de globale udledninger 5 til 35 ton CO2. Disse tal viser, at der er betydelig kulstoflækage ved indskrænkning af den danske Nordsøproduktion, men lækageraten er næppe over 1, hvilket betyder, at de globale udledninger næppe vil stige i sidste ende som konsekvens heraf.
