Udfasning af 1.-generationsbiobrændstoffer

Brug af nogen 1.-generationsbiobrændstoffer vurderes at have stor risiko for at øge CO2-udledningerne set i et globalt perspektiv. Disse bør derfor udfases hurtigst muligt.
Transport
År
2018
Anbefalingens status
Gældende med modifikationer
Er anbefalingen fulgt?
Delvist
Emner
Bioenergi
Påvirkning af udledninger
Globale
Seneste opdatering af status
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

Med aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020 blev det besluttet, at soja- og palmeoliebaserede biobrændstoffer ikke bør kunne tælle med i Danmarks kommende CO2-fortrængningskrav, som implementeres fra 2022. Dermed udfases to af de 1.-generationsbiobrændstoffer, der vurderes at have stor risiko for at øge CO2-udledningerne set i et globalt perspektiv.

Regeringen har desuden i foråret 2023 foreslået et loft over 1.-generations biobrændstoffer kombineret med en forhøjelse af CO2 fortrængningskravet. Dette indgår i regeringens forslag til at nå 2025-målet. Klimarådets anbefaling er altså delvist fulgt. Samtidig blev det besluttet, at CO2-fortrængningskravet skal indregne alle de globale udledninger forbundet med biobrændstoffer fra 2025. Det er dog endnu usikkert, hvordan man vil indregne de globale klimaeffekter fra biobrændstofferne, og i årene frem til 2025 bruger Danmark potentielt stadig klimaskadelige biobrændstoffer. Derfor anbefaler Klimarådet fortsat, at 1.-generationsbiobrændstoffer udfases hurtigst muligt, selvom der er sket noget på området: status: gældende med modifikationer.