Nyhed

Oplev Klimarådet på Folkemødet

Fire af Klimarådets medlemmer deltager i debatter og andre arrangementer på årets folkemøde på Bornholm.

Klimarådets formand Peter Møllgaard samt næstformand Bente Halkier og de to rådsmedlemmer Katherine Richardson og Marie Münster deltager i flere debatter og arrangementer på årets folkemøde på Bornholm fra torsdag d. 15. juni. Det gælder for eksempel:

Omstillingen af landbruget – hvordan gør vi det?
Der er behov for politisk handling, hvis landbruget skal levere sit bidrag til opfyldelse af 70-procentsmålet, men hvordan gør vi det bedst? Politisk er der flertal for en afgift, men hvordan skal det ske i praksis, og hvordan kan en afgift fremme den grønne omstilling? Det er nogle af de spørgsmål, som blandt andre Peter Møllgaard, fødevareminister Jacob Jensen og Niels Skovgaard, formand for LandbrugUngdom, vil forsøge at finde svar på fredag formiddag.

Læs mere her.

Vejen til netto-nul
Danmark har en målsætning om at blive klimaneutral senest i 2050. Regeringen vil fremrykke klimaneutralitet til 2045 og sætte et mål om 110 pct. reduktion i 2050, hvor Danmark så vil skulle optage mere CO2, end der udledes. Hvilke mål skal vi stile efter? Hvordan skal det nås, og hvad betyder det for de valg, som vi skal træffe allerede nu? Bente Halkier vil sammen med blandt andre professor Brian Vad Mathiesen, Concito, medlem af Ungeklimarådet Sofie Winge-Petersen og medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse Gorm Nissen give deres bud på svar. Det er fredag eftermiddag.

Læs mere her.

Panik ved elmåleren! Har vi strøm nok til næste vinter?
Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Energistyrelsen, Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark, Stina Willumsen, vicedirektør i Energinet tager sammen med Marie Münster temperaturen på elforsyningssikkerheden og prøver at svare på, om vi kommer til at mangle strøm til vinter. Det er sidst på eftermiddagen fredag.

Læs mere her.

Hvordan leder man, når verden står i brand?
Verden står i brand. En akut klima- og biodiversitetskrise truer civilisationens velfærd og muligheder. Katherine Richardson er en af verdens førende klima- og naturforskere, og hun vil gøre publikum klogere på situationen. Herefter vil en række af landets beslutningstagere reflektere over Richardsons tale og sætte ord på, hvilket lederskab der er behov for. Det er lørdag eftermiddag.

Læs mere her.

Se her det foreløbige program med arrangementer, hvor medlemmer fra Klimarådet deltager. Det vil også være muligt løbende at følge rådets aktiviteter på Twitter.

Torsdag d. 15. juni:

Kl. 11.05-11.50: Kan Danmark vise vejen til et fossilfrit sundhedsvæsen?

Kl. 14.00-14.20: Climate Action Now - The professor and the activist 

Kl. 14.10-14.45: Peter Møllgaard & Klimaholdet

Kl. 17.00-17.45: Grøn omstilling er hovedretten i dit fremtidige arbejdsliv

Kl. 19.00-19.45: Hvordan normaliserer vi grønnere mad?

Fredag 16. juni:

Kl. 09.00-09.30: Omstillingen af landbruget – hvordan gør vi det?

Kl. 10.00-11.00: Hvorfor er energiomstillingen vigtig for inflationen?

Kl. 11.00-11.45: Ambitioner og potentiale for CO2-lagring i Danmark

Kl. 12.00-13.00: Fremtidens fødevarer til en stigende befolkning

Kl. 13.30-14.15: Skal vi sætte strøm til fremtidens fjernvarme?

Kl. 15.30-16.00: Kan forsyningssikkerhed og klimaambitioner gå hånd i hånd?

Kl. 16.00-16.30: Bæredygtig vækstøkonomi

Kl. 16.10-17.10: Hvordan får vi varme hjem uden brug af gas, olie og træ?

Kl. 16.30-17.00: Vejen til netto-nul

Kl. 17.15-17.55: Panik ved elmåleren! Har vi strøm nok til næste vinter?

Kl. 18.00-18.50: Hvordan får vi mindre CO2 på danskernes middagstallerkener?

Kl. 19.00-19.50: Grøn forskning: Klimaets frelse eller sort syndsforladelse?

Lørdag 17. juni:

Kl. 10.00-10.45: Degrowth: En kritisk debat om klimamål og menneskelig adfærd

Kl. 11.00-11.45: Hvem har ansvaret for at gøre IT mere grønt?

Kl. 11.50-12.50: Bliv klogere på klimaet - med bæredygtig folkeoplysning

Kl. 13.00-13.45: Hvordan leder man, når verden står i brand?

Kl. 14.00-14.40: PtXercise: Hvor god er formen på fremtidens brændstoffer?