Nyhed

Invitation til pressen: Klimarådet udgiver årlig statusrapport 28. februar

I henhold til klimaloven udgiver Klimarådet den 28. februar sin årlige statusrapport, hvor rådet bl.a. giver anbefalinger og vurderer regeringens klimaindsats.

Klimarådet inviterer i forbindelse med offentliggørelsen af sin årlige statusrapport pressen til et pressemøde, hvor rådet vil præsentere rapportens vigtigste konklusioner. En klausuleret rapport er tilgængelig for pressen fra onsdag den 22. februar kl. 11. Rapporten er klausuleret indtil pressemødets start den 28. februar kl. 11.

Tid og sted

Pressemødet bliver afholdt:

Eigtveds Pakhus
Strandgade 25D, 1401 København
Tirsdag den 28. februar kl. 11

Tilmelding

Journalister, der ønsker en klausuleret version af rapporten og/eller ønsker at tilmelde sig pressemødet, kan sende en e-mail med navn, medie og kontaktinformation til presse@klimaraadet.dk. For aftale om interview kontakt Klimarådets presseafdeling på presse@klimaraadet.dk eller på tlf.: 23 25 00 45.