Sådan løser du problemet med elafgiften

Debatindlæg
13. juni 2017

Af Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet

Klimaministeren annoncerede for nylig på forsiden af Børsen, at han gerne vil afskaffe elafgiften for at fremme den grønne omstilling. Hans problem er bare, at det vil koste statskassen 11 mia. kr., og de penge hænger ikke lige på træerne.

Klimarådet har et forslag til, hvordan man kan komme den mest skadelige virkning af elafgiften til livs på en måde, der vil være mange gange billigere for staten. Den største forvridning ved elafgiften er, at den tilskynder fjernvarmeselskaberne og mange husstande uden for fjernvarmeområderne til at erstatte naturgas eller oliefyr med varmeanlæg baseret på afgiftsfri biomasse, selvom en omstilling til eldrevne varmepumper ville være billigere for samfundet.

Når der ses bort fra elafgiften, er varmepumper typisk billigere end biomasseanlæg, og derudover har de den fordel, at de kan sikre en mere effektiv udnyttelse af den stigende mængde grøn strøm fra vores vindmøller. Den igangværende massive omstilling til biomasse risikerer at fastlåse vores varmeforsyning mange år fremover i en teknologi, der er dyrere end nødvendigt, og som blokerer for udbredelsen af de varmepumper, der kan lagre energi, når vi har meget billig strøm fra vindmøller og solceller i elsystemet.

Her er en billigere løsning

Som Klimarådet dokumenterede i vores hovedrapport 2016, kan problemet løses ved en målrettet sænkning af afgiften på el til opvarmning. Det vil ikke koste statskassen ret meget, netop fordi den nuværende høje energiafgift på el har medført, at der ikke bruges ret meget el i varmeforsyningen.

Så hvis klimaministerens problem er, at der ikke er penge til en generel sænkning af elafgiften, der er stor nok til at gøre varmepumperne konkurrencedygtige, ligger der altså en langt billigere løsning i en målrettet afgiftssænkning. Og det haster, for ellers kan der være udsigt til en masse samfundsøkonomisk urentable og klimapolitisk perspektivløse investeringer i varmesektoren.
 

(Debatindlæg bragt i Børsen d. 13. juni 2017)