Nyhed

Landbrugets grønne omstilling kræver bedre regulering

Danmarks klimamål kræver, at alle sektorer bidrager til omstillingen af samfundet – herunder også landbruget, der i dag står for omkring en femtedel af de danske drivhusgasudledninger. En ny analyse fra Klimarådet viser, at en opgørelse af udledningerne fra den enkelte landbrugsbedrift er vigtig, hvis landbrugets udledninger skal nedbringes på en omkostningseffektiv måde.

Drivhusgasudledninger, der stammer fra produktionen af fødevarer, fylder omkring 20 pct. i Danmarks samlede klimaregnskab. For at kunne opfylde de internationale forpligtelser og Danmarks egne langsigtede mål om et samfund med meget lave udledninger i 2050 skal der ske en væsentlig reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. I analysen Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget - Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift anbefaler Klimarådet, at der opnås reduktioner gennem regulering af udledningerne fra den enkelte landbrugsbedrift.

“Der er behov for at bane vejen for mere effektive reduktioner af landbrugets drivhusgasudledning. Produktionen af fødevarer står for omtrent en femtedel af Danmarks samlede drivhusgasser, og for at sænke udledningerne på en effektiv måde er det vigtigt at kortlægge udledningerne fra den enkelte landbrugsbedrift. Klimarådet har udviklet et bud på et værktøj, der kan bruges til en regulering, som sænker udledningerne på den billigst mulige måde både for landbruget og for samfundet som helhed”, siger Klimarådets formand Peter Birch Sørensen.

Manglende regulering af landbrugets drivhusgasudledning

Som det ser ud i dag, er landbrugets udledninger af drivhusgasser ikke reguleret. Hvor fossile brændsler til biler og opvarmning af boliger fx er pålagt en CO2-afgift, er drivhusgasudledningen fra stalde og marker friholdt for afgifter og andre klimakrav. Effektiv regulering af drivhusgasudslippet kræver, at myndighederne har de nødvendige værktøjer og data til rådighed til at understøtte reguleringen.

Landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt dyrenes fordøjelse, husdyrgødning og dyrkningen af jorden. Skal disse udledninger nedbringes på en klog måde, kræver det en bedre regulering på baggrund af et klimaregnskab for den enkelte bedrift.

Klimarådets værktøj giver mulighed for bedre regulering

Klimarådet har udviklet en prototype på et værktøj til at opgøre drivhusgasudledningerne fra den enkelte bedrift. Det vil give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, fx i form af et tilskud, en afgift eller omsættelige kvoter. Dermed sættes en pris på udledningen af drivhusgas, og det vil dreje landmandens produktionsplanlægning i en mere klimavenlig retning. Med et sådant værktøj i hånden kan den enkelte landmand og landbrugskonsulenterne bruge deres viden om lokale og driftsøkonomiske forhold til selv at vælge den reduktionsmåde, der er mest relevant for den enkelte bedrift.

Med et sådant værktøj vil der være en afvejning mellem præcision i opgørelsen og den ekstra administrative byrde for landmændene. Klimarådets forslag lægger vægt på at mindske den administrative byrde for landmanden, og dermed bliver præcisionen i opgørelsen også mindre. Værktøjet kan udbygges, så landmanden frivilligt kan give flere informationer, fx om foderplaner, for at få en mere præcis opgørelse. Før værktøjet kan tages i brug, er der behov for en yderligere efterprøvning af metoden, og hvis man ønsker en mere præcis opgørelse af den enkelte bedrifts udledninger, kræver det mere forskning, videreudvikling af modellen samt en større mængde informationer fra landmanden.

Reduktionsomkostninger skal fordeles politisk

Landbruget er et erhverv i økonomiske vanskeligheder, og yderligere regulering kan forværre disse. Hvis reduktionstiltagene øger produktionsomkostningerne, kan det lede til en udflytning af dele af landbrugsproduktionen, og dermed vil udledningerne også flytte med. Det understreger nødvendigheden af, at ny regulering skal ske så intelligent og omkostningseffektivt som muligt.

Reguleringen kan tilrettelægges, så staten og landmændene deler omkostningerne til reduktionerne i forskelligt omfang og derved mindsker risikoen for udflytning. I sidste ende er det en politisk afvejning, hvem der skal bære omkostningerne ved en reduktion af drivhusgasudledningerne.

  • Klimarådets analyse Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget – Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift samt tilhørende faktaark kan downloades i menuen.
  • I menuen kan også downloades figurpakken, eksternt baggrundsnotat fra Copenhagen Economics og dokumentationsnotatet Klimarådets værktøj til beregning af drivhusgasudledningen fra landbrugsbedrifter.
  • Klimarådets værktøj kan fås ved henvendelse til Klimarådets sekretariat (mail@klimaraadet.dk).