Grøn omstilling skal være en del af landmandens arbejde

Debatindlæg
16. december 2016

Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser væsentligt – ligesom alle andre lande – for at indfri verdenssamfundets mål om at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer. Drivhusgasudledninger fra landbruget fylder meget i Danmarks klimaregnskab, og for at kunne opfylde de internationale forpligtelser og Danmarks egne langsigtede mål er der ingen vej udenom, at der skal ske en væsentlig reduktion af drivhusgasudledning fra landbruget.

Med Klimaloven fra 2014 har Folketinget vedtaget, at Danmark i 2050 skal være et samfund, som er baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer. Altså skal alle sektorer bidrage til reduktionen af drivhusgasudledningen, og da landbrugsproduktionen er en af hovedkilderne til den danske udledning, er det nødvendigt, at også denne sektor omstilles i en mere klimavenlig retning.

KLOGE VEJE TIL DRIVHUSGASREDUKTION

Klog regulering af drivhusgasudslippet kræver, at myndighederne og landmændene har de nødvendige værktøjer og data til rådighed til at understøtte reguleringen. Landbrugets udledninger er langt mere komplicerede, end det er tilfældet i energi- og transportsektoren. Udledninger i landbruget er afhængige af jordbundsforhold, staldtype, husdyrtype, fodersammensætning mv. En opgørelse af udledningerne på bedriftsniveau vil give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, hvor den enkelte landmand og landbrugskonsulenterne kan bruge deres viden om lokale og økonomiske forhold til selv vælge den reduktionsmåde, der er billigst for bedriften.

Det vil være at foretrække frem for mere generelle tiltag, der ikke tager disse hensyn, og hvor den konkrete viden om bedrifterne ikke kommer i spil. Alle reduktionstiltag er nemlig ikke lige relevante for den enkelte bedrift, og omkostningerne varierer fra bedrift til bedrift. Det vil derfor være unødigt dyrt at kræve eller tilskynde til anvendelse af specifikke teknologier på samtlige bedrifter i hele landet.

KLIMARÅDETS FORSLAG TIL KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER

Klimarådet har i en ny analyse udviklet en metode til at opgøre drivhusgasudledningerne fra den enkelte bedrift. Til beregningerne anvendes primært informationer om bedriften, som den enkelte landmand allerede oplyser, og standardværdier baseret på materiale fra FNs klimapanel eller danske forskere. Dermed vil de administrative omkostninger være begrænsede for både landmænd og myndigheder.


Der er en uundgåelig afvejning mellem at mindske den administrative byrde for landmanden og præcisionen i opgørelsen. Klimarådets første bud på et sådant værktøj har lagt vægt på det første, men Klimarådet foreslår en løsning, hvor landmanden frivilligt kan give flere informationer, f.eks. om foderplaner, for at få en mere præcis opgørelse. Før værktøjet kan tages i brug, er der behov for en yderligere efterprøvning af metoden, og hvis man ønsker en mere præcis opgørelse af den enkelte bedrifts udledninger, kræver det videreudvikling af modellen, forskning i landbrugets processer samt en større mængde informationer fra landmanden.

VI KOMMER IKKE I MÅL UDEN LANDBRUGETS BIDRAG

Klimarådet ved, at landbruget er et erhverv i økonomiske vanskeligheder, og at yderligere regulering kan forværre disse. Det understreger nødvendigheden af, at ny regulering skal ske så intelligent og omkostningseffektivt som muligt. Hvis reduktionstiltagene øger produktionsomkostningerne, kan det lede til en udflytning af dele af produktionen og evt. CO2-lækage, men reguleringen kan tilrettelægges, så staten og landmændene deler omkostningerne til reduktionerne i forskelligt omfang og derved mindsker risikoen for udflytning. I sidste ende er det en politisk afvejning, hvem der skal bære omkostningerne ved en reduktion af drivhusgasudledningerne, der er nødvendige for at nå målet om et samfund med meget lave udledninger.

Der er heldigvis mange muligheder for at reducere udledningerne fra landbrugsproduktionen, og der er allerede stor interesse fra landbrugets side i klimadagsordenen. Den interesse er helt essentiel at fastholde gennem en omkostningseffektiv tilgang til reduktioner, for vi når ikke i mål på en klog måde, uden at den enkelte landmand bidrager med sin viden.

 

(Debatindlæg bragt i LandbrugsAvisen d. 16. december 2016)